Hvad, hvorfor, hvordan?

Hvad, hvor og hvorfor?
Her på siderne kan du finde information om hvad Digital Post er, hvorfor du skal have Digital Post, og hvordan du tilmelder dig.

Hvad er Digital Post?

Digital Post er din private postkasse på nettet. I modsætning til din almindelige mail er den digitale postkasse sikker, og du kan derfor også bruge den, når du skal sende personfølsomme og fortrolige oplysninger. Digital Post er lige så sikkert som netbank - ingen andre kan se dine breve.

Din digitale postkasse er en postkasse for livet. Fordi din postkasse er tilknyttet dit cpr-nummer, følger den dig, uanset om du flytter adresse eller skifter e-mail. Kun du kan læse din private post.

Hvorfor skal jeg have Digital Post?

Folketinget har vedtaget Lov om Offentlig Digital Post. Loven fastslår, at breve sendt gennem Digital Post har samme juridiske retsvirkning, som breve sendt med almindelig brevpost. Det er også i denne lov, at det fremgår, at borgere skal have en digital postkasse fra november 2014.

Hvordan tilmelder jeg mig Digital Post?

Har du ikke selv tilmeldt dig Digital Post eller søgt om fritagelse inden den 1. november 2014. Så har staten automatisk oprettet en digital postkasse til dig. Er du blevet oprettet automatisk, er det vigtigt, at du logger ind med dit NemID på enten borger.dk eller e-Boks.dk og tilknytter din e-mail eller telefonnummer.

Forskel mellem e-Boks og Digital Post

Digital Post og e-Boks er ikke det samme. Du har ikke automatisk Digital Post, fordi du måske har en e-Boks. Men fra din e-boks kan du også se posten fra din digitale postkasse, så snart du er tilmeldt denne. Har du både Digital Post og e-Boks, får du samme post i begge postkasser. Du behøver altså kun se post ét sted.

I e-Boks kan du få post fra private virksomheder, fx din bank eller dit pensionsselskab. Med Digital Post kan du få post fra alle offentlige myndigheder, fx kommunen. Og du kan både skrive til og besvare brevene fra dem digitalt.

Flere spørgsmål

borger.dk kan du finde svar på alle dine spørgsmål omkring Digital Post. Her kan du bl.a. finde en videoguide, der viser dig, hvordan du automatisk får en e-mail, når der er kommet ny post. bliver klar til at modtage Digital Post, og hvordan du automatisk får en e-mail når der er kommet ny post.

Er du ny eller mindre erfaren pc-bruger, så læs mere om, hvordan du få hjælp foran pc’en i Furesø Kommune.

Oplever du problemer med din digitale postkasse, borger.dk eller NemID?

Problemer med din post på borger.dk eller e-Boks? Ring til Digital Post brugersupport på tlf. 3817 1187 (hverdage kl. 9-20, weekend kl. 11-17).

Problemer med at bruge borger.dk? Ring til 1881 (mandag til torsdag: kl. 8-22, fredag kl. 8-18, weekend lukket).

Tekniske problemer med NemID? Tjek www.nemid.nu, eller ring til NemID-support på tlf. 7224 7050 (hverdage kl. 8.30-20, weekend og helligdage kl. 10-16).
Sidst opdateret 09. december 2016

Kontakt

IT og Digitalisering

Stiager 2
3500 Værløse

Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)