Besøgende strømmede til Store Cykel- og rulledag

Filialdirektør Gitte Svenningsen, Nordea Furesø overrækker fondsmidler til Borgmester Ole Bondo Christensen til Store- og Cykeldag
Filialdirektør Gitte Svenningsen, Nordea Furesø overrækker fondsmidler til Borgmester Ole Bondo Christensen til Store- og Cykeldag
Årets Store Cykel- og rulledag fandt sted i søndags, og knap 2000 lagde vejen forbi Flyvestationen, hvor september-vejret viste sig fra sin pæne side

Det var niende gang, at Furesø Kommune hyldede de små hjul, som i år har skiftet navn til Store Cykel- og rulledag.

Mens mere end 500 cykelmotionister deltog i Cykelløbet Bastrup Sø Rundt, som havde målområde på Flyvestationen, kunne de øvrige besøgende boltre sig i rulle- og cykelaktiviteter inde på festpladsen foran Hangar 2. Dagen igennem var der aktiviteter, workshops og optrædener på festpladsen med fremmødte foreninger- og klubber, Pumptrackbane og cykellegebane, mens rulleskøjteforeninger stod klar til at lære store og små at stå på rulleskøjter. Friday Night Skate tog også en tur ude på landingsbanen. Som noget nyt i år var arrangementet udvidet med børnemountainbike-løb, skaterbane og biathlon-skydebane, som er en kombination af rulleski og skydning efter mål.

Særligt for cykelrytterne var der også mulighed for at få masseret de ømme benmuskler, mens der var mulighed for at byde ind med gode ideer til en grøn omstilling i kommunen.
Et af dagens festlige højdepunkter var da Borgmester Ole Bondo Christensen deltog i et alle mod alle ræs på landingsbanen, hvor både rulleskøjteløbere og cykelryttere deltog på en 400 meters distance.
 
Store Cykel- og rulledag blev afviklet i samarbejde med Furesø Kommune, Bastrup Sø Rundt, RulNord og DGI Nordsjælland.

Kontakt

Furesø Kommune

Tlf.: 7235 4000
Mandag-fredag kl. 10-14
Torsdag dog kl. 10-17

Akut - kontakt uden for åbningstid

Borgerservice åbningstider

Find Furesø Kommune på instagram  Følg Furesø Kommune på facebook  Følg Furesø Kommune på LinkedIn

Furesø Kommunes EAN-numre 
CVR-nr.: 29188327
Kommunenummer: 190