Erhvervsforside

Ny håndværkerportal i Furesø Kommune

Håndværkere, der vil renovere Furesøs skoler, daginstitutioner eller byde på andre kommunale vedligeholdelsesopgaver og renoveringsprojekter kan nu registrere sig på Furesøs nye håndværkerportal.

Målet med håndværkerportalen, Comdia, er at sikre en åben adgang til de mange offentlige opgaver, der udbydes i Furesø Kommune. For at komme i betragtning til vedligeholdelses- og renoveringsopgaver i Furesø Kommune, skal din virksomhed stå på håndværkerlisten.

I forbindelse med oprettelse og registrering i Comdia accepterer din virksomhed spillereglerne i kommunen. Spillereglerne omhandler accept af håndværkerinstruks, erklæring om hensyntagen til arbejdsforhold, samfundsansvar og tro- og loveerklæring.

Hvis du er interesseret, kan din virksomhed tilmelde sig på https://www.comdia.com/furesoe-kommune/

Her kan du også få et overblik over kommende indkøb og udbud i Furesø Kommune.    

Hvis du har spørgsmål til ovenstående tages kontakt til Kommunale Ejendomme.

Hvis du har spørgsmål til den konkrete brug af systemet, tages kontakt til Comdia's support

 

 

 

Sidst opdateret 24. oktober 2018

Kontakt