Topbillede til fanebladet borger

Ungeenheden

Fire unge drenge står i en rundkreds med armene om hinanden
Ungeenheden er et samarbejde på tværs i Furesø Kommune, etableret med det primære mål, at alle unge får en uddannelse.

Ungeenheden

Furesø Kommune har det mål, at 95% af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse eller være i beskæftigelse. Indsatsen i Ungeenheden fokuserer på de unge, som er i risiko for at miste tilknytningen til uddannelsessystemet. At få dem i gang med at uddanne sig kræver en høj grad af samarbejde og koordinering på tværs i kommunen, da de ofte også har andre problemer.

Derfor skal Ungeenheden sikre en god koordinering mellem Center for Børn og Voksne, Voksenhandicap-området, Jobcenter Furesø, Ungdommens Uddannelsesvejledning Sjælsø (UU), Ungehuset, Ungdomsskolen og SSP. Det kræver medarbejdere med brede kompetencer, som er i stand til at se hele vejen rundt om den unge.

Vejledning til unge om uddannelse, beskæftigelse og anden rådgivning

Udover vejledning om uddannelse og beskæftigelse har Ungeenheden også en åben anonym rådgivning, hvor de unge kan tale om problemer – store som små, få hjælp til at søge bolig, budgetlægning osv.

Kontakt Ungeenheden

Ungeenheden kontaktes ved at møde op i åbningstiden eller ved at ringe til os - se kontaktboksen her på siden.

Den åbne anonyme rådgivning kan altid kontaktes af unge mellem 13-25 år og forældre til unge i samme målgruppe tlf.: 7216 4041

Man kan se, hvem Ungeenheden er og hvad de kan tilbyde ved at klikke på linket: Introduktionsvideo af Ungeenhed – Furesø Kommune

 


Sidst opdateret 18. august 2016

Kontakt

Ungeenheden
Hvedemarken 3-5
3520 Farum 
Tlf. 7235 5160
Ungerådgivningen
Hvedemarken 3-5
3520 Farum
Tlf.: 7216 4041     
E-mail: ungeraadgivningen@furesoe.dk