Topbillede til fanebladet borger

Influenza

Dame, der pudser næse
Så er det igen tid til at blive vaccineret mod influenza. Det er gratis, hvis du er i risikogruppen.

Den 1. oktober 2017 træder tilbud om influenzavaccination i kraft til personer, der er i risiko for alvorlig influenzasygdom. Tilbuddet gælder frem til 31. december.

Influenzavaccination anbefales og er gratis for følgende grupper:

  • Personer på 65 år eller derover
  • Personer, der er kronisk syge efter en lægelig vurdering:
    • med kroniske lungesygdomme
    • med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
    • med diabetes 1 eller 2
    • med medfødt eller erhvervet immundefekt
    • med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • med kronisk lever- og nyresvigt
    • med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko.
    • Personer med svær overvægt (vejledende BMI>40)                                                                                                                                                                                                                       
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
  • Gravide i 2. og 3. trimester (vaccine er tilgængelig frem til udgangen af februar 2018)
  • Personer med husstandskontakt til svært immunsupprimerede borgere, efter en lægelig vurdering (vaccine er tilgængelig frem til udgangen af februar 2018)
  • Førtidspensionister

Det er bedst at blive vaccineret i starten af oktober, da det tager nogle uger, før vaccinationen virker.

Vaccinationen nedsætter din risiko for at få influenza. Hvis du alligevel bliver smittet, bliver sygdommen mindre alvorlig. Du kan ikke få influenza af at blive vaccineret.
Kontakt din læge for nærmere aftale.

Læs mere på www.furesoe.dk/influenza eller på www.beskytdigmodinfluenza.dk

Sidst opdateret 18. oktober 2017

Kontakt

Center for Social og Sundhed

Stiager 2
3500 Værløse
Tlf.: 7235 4000
Skriv til os via Digital Post (borger)

Skriv til os via Digital Post (virksomhed)