Topbillede til fanebladet borger

Pas

Pas
Bestil tid online og spring køen over. Når du bestiller dit pas online med NemID og booker en tid, kan du klare det meste hjemmefra. Når du møder i Borgerservice, skal vi blot have din underskrift og dit fingeraftryk for at færdiggøre bestillingen.

Har du brug for et nyt pas, skal du møde personligt op i Borgerservice. Du kan spare tid, hvis du bestiller og betaler passet digitalt og samtidig booker en tid til den endelige bestilling.
Se vores adresser og åbningstider for Borgerservice

Bestil tid online og spring køen over

Når du bestiller dit pas online med NemID og booker en tid, springer du køen over, når du møder op i Borgerservice. på biblioteket i Værløse.

Sådan betaler du

Betalingen for passet er reserveret på din konto, fra du bestiller passet online, og til du møder i Borgerservice. Pengene trækkes først, når du møder op i Borgerservice og færdiggør din bestilling. Sker det ikke, udløber din reservation automatisk efter 30 dage, hvorefter dine penge bliver frigivet på din konto.

Afbud eller ændring af tid

Bliver du forhindret i at komme, kan du afbestille din tid via linket i din kvittering på sms eller email. Vil du flytte din tid, kan du ringe til os på 7235 4000.

Pas til voksne

Har du brug for et nyt pas, skal du møde personligt op i Borgerservice. Du sparer tid og springer køen over, hvis du bestiller passet digitalt og samtidig booker tid på et af linkene nedenfor.

Pas til børn

Nyt pas ved fælles forældremyndighed

Har dit barn brug for et nyt pas, skal barnet og evt. en voksen møde personligt op i Borgerservice. For at få udstedt et pas til dit barn skal begge indehavere af forældremyndigheden underskrive en samtykkeerklæring. Du sparer tid og springer køen over, hvis du bestiller passet digitalt, udfylder en samtykkeerklæring og samtidig booker tid på et af linkene nedenfor.

Nyt pas ved ene forældremyndighed

Har dit barn brug for et nyt pas, skal barnet og evt. en voksen møde personligt op i Borgerservice. For at få udstedt et pas til dit barn skal du underskrive en erklæring om, at du er ene indehaver af forældremyndigheden. Du sparer tid og springer køen over, hvis du bestiller passet digitalt, udfylder erklæringen om ene forældremyndighed og samtidig booker tid på et af linkene nedenfor.

Hvad skal du medbringe

Uanset om du har bestilt tid online eller om du blot møder op i Borgerservice for at få udstedt eller fornyet dit pas, skal du medbringe

  • dit sidst udstedte pas
  • original dåbsattest, navne-/fødselsattest (hvis du har mistet dit pas eller ikke har haft pas tidligere)
  • dokumentation af personnummer fx sundhedskort
  • navneattest (hvis du har ændret navn)
  • en underskrevet samtykkeerklæring ved pas til børn (ved fælles forældremyndighed). Samtykkeerklæringen udfylder du automatisk, når du bestiller og booker en tid på ovenstående links. Vælger du ikke at bestille i forvejen og booke en tid, kan du finde Samtykkeerklæringen på borger.dk
  • pasfoto (du kan dog også få taget foto i forbindelse med ekspeditionen i Borgerservice. Vi tager dog ikke foto af børn under 5 år.)

Har du mistet din dåbsattest, skal du kontakte kirkekontoret i dit sogn:
Værløse og Hareskov sogn
Farum sogn

Foto

Der er særlige krav til det foto, som skal bruges i dit pas. Du kan enten selv medbringe et foto, eller du kan få taget et foto i Borgerservice. Vær opmærksom på, at du ikke kan genbruge billedet fra dit gamle pas. Læs mere om krav til foto i pas på politiet.dk

Prisen for et foto taget i Borgerservice i forbindelse med ekspeditionen er 140 kr. (2016). Bemærk, at vi ikke tager foto af børn under 5 år.

Betaling

Du kan betale med Dankort/Visa Dankort og andre betalingskort i Borgerservice.

Ventetid

Bemærk, at ventetiden i Borgerservice kan være længere op til højtider og ferieperioder.
Der er spidsbelastning på ekspeditionerne mandag kl. 14.00-18.00 og torsdag kl. 14-18. Så har du mulighed for at komme på andre tidspunkter, kan det anbefales.

Levering

Leveringstiden på et pas er normalt 10-14 dage. Du kan vælge at få det tilsendt eller hente det selv:

  • Hvis du afleverer det gamle pas med det samme, kan du få det nye sendt til din adresse
  • Er dit gamle pas ikke udløbet, og skal du bruge det, mens du venter på det nye, kan du afhente det nye efter 10-14 dage. Oplyser du dit mobilnummer ved bestillingen, får du automatisk en sms, når dit pas er klar til afhentning i Borgerservice, Værløse (Bymidten 48). Du skal medbringe dit gamle pas, for at få det nye udleveret.

Mere information

Du kan læse mere om pas på borger.dk

Andre landes pas- og visumregler

Det er vigtigt, at du i god tid før din rejse undersøger, om dit pas er gyldigt. Vær også opmærksom på, at nogle lande kræver, at dit pas er gyldigt i seks måneder ud over rejsens varighed. Nogle lande kræver også visum.

Læs mere på um.dk    

Takster

Pas

Takst Beløb
Pas

Børn og unge mellem 0-11 år: 115 kr. (+ foto= 255 kr.)

Børn og unge mellem 12-17 år: 141 kr. (+ foto= 281 kr.)

Voksne mellem 18-64 år pr. stk.: 626 kr. (+ foto= 766 kr.)

Voksne over 65 år pr. stk.: 376 kr. (+ foto= 516 kr.)


Pasfoto

140 kr.

Sidst opdateret 09. august 2017